Hop til hovedindhold

Vokalgruppe: Vocal Chords

Er du vild med at synge, og har du lyst til at udvikle din stemme sammen med andre unge? Her kan du læse om vores vokalgruppe Vocal Chords og om, hvordan du tilmelder dig gruppen.

Billede af Vocal Chords til forårskoncerten 2023

Om Vocal Chords

Vocal Chords tæller op til ti medlemmer. Vokalgruppen henvender sig til drenge og piger mellem cirka 13-20 år, som har en vis erfaring med at synge, og som gerne vil fordybe sig i det flerstemmige. Du behøver ikke være sangelev for at være med.

Undervisningen

I gruppen kommer du til at synge sange med op til seks stemmer. Beatles, Lorde, Steely Dan, Sebastian, Queen og Sting er nogle af de kunstnere, vi beskæftiger os med. 

Arrangementerne laves for det meste specielt til Vocal Chords.

Vi arbejder også med generel stemmebrug og lærer om, hvordan en stemme styrkes, vedligeholdes og plejes, for eksempel ved sygdom.

Koncerter

Gruppen har typisk en række optrædener om året, hvor sangerne synger i mikrofoner og ofte har rockband med som backing.

Det praktiske

Tid og sted

Gruppen øver i Laboratoriefløjen på Kulturcenter Mantzius, mandage kl. 20.00-21.00. 

Lærer

Thomas Ulrik Larsen

Tilmelding

Hvis du har lyst til at være med i Vocal Chords bedes du skrive til os på mailadressen: musikskolen@rudersdal.dk eller ringe til os på telefonnummeret: 46 11 59 50.